Det er snart jul

Det er snart jul, og de fleste juleforberedelser er allerede i fuld gang.

Der skal købes gaver, bages småkager, klippes, klistres og åbnes julekalendere. Faktisk er jeg allerede i fuld gang. I min julekalender, er jeg eksempelvis med helt op til dato. Samtidig har jeg allerede klippet og klistret de første mange musetrapper, flettet julehjerter, flettet julestjerne, klippet kravlenisser og foldet papirbåde. Den næste opgave jeg står overfor, er den store omgang med julebag. Jeg har allerede en ide om, hvilke kager jeg skal have bagt. Der bliver helt sikkert jødekager, finskbrød, fedtebrød, vaniljekranse, brunkager og pebernødder. Derudover er det altid lækkert med klejner, berlinere og æbleskiver. Når man har bagt sit julebag, så er der selvfølgelig også lige, en urimelig mængde af konfekt man skal have håndteret og fortæret.

Der er ikke så mange dage tilbage, før det bliver jul. Jeg har allerede mange planer, så tiden kommer helt sikkert til at gå hurtigt. Til gengæld varer julen helt til påske.

1373026_24335944

Comments are closed.